Natten er Ung!

Hun er her ikke længere. Først var Rose i tvivl om det var hende selv eller Black der havde tænkt tanken, men "stemmen" i hovedet var ikke hendes egen. Så miss Beckin var forsvundet.
Roses første tanke var "Yes, så behøver jeg ikke være her mere". Men det var en tanke som hurtigt blev strøget. Jonathan bestemte hvornår de forlod stedet. Desuden var hun i tvivl om hvor meget hun i virkeligheden havde lyst til at befinde sig alene i London Underground i nattetimerne. For mange mennesker kom steder som det her, og ikke alle var lige venlige, selvom hun ikke havde nogen penge med eller så specielt udfordrende ud.
Rose sukkede. Hun var overbevist om at når hun slap væk herfra ville det være med varige høreskader og kronisk lungekræft, men forhåbentlig med forstanden i behold. Med en håndbevægelse afviste hun bartenderen, der spurgte om hun havde tænkt sig at købe noget, eller hun bare ville optage pladsen.
Hun skuede ud i det mørke, røgdisede lokale. Hendes blik faldt på en kvinde, letpåklædt som de fleste, men dog ikke en del af mængden, idet hendes hår - eller noget af det, i det mindste - var gråt. Rose fulgte hende med øjnene, som hun gik op til baren og bestilte en drink. Kiggede hun på Jonathan?
Rose hev ham i ærmet, og gjorde et diskret kast med hovedet i retning af kvinden.

Jonathan kunne ikke undgå at lægge mærke til Rose gerne ville gå. Det var så til Jonathans fryd at hun ikke bare gik, men ventede til han sagde til. Kunne man kalde det loyalitet eller bare frygt for omverdenen? Før Jonathan kunne nå at beslutte sig om Rose var en god mutant eller en kujon, trak hun ham i ærmet. Det gik op for Jonathan at der bag ham sad en kvinde og stirrede. Jonathan vendte sig om. Kendte han hende? Eller vigtigere kendte hun ham?
"Tak Rose", hviskede Jonathan hende i øret, mens han vendtede på at se om den stirrende kvinde ville sænke blikket.

Alicia lad mærke til en kvinde. Den samme kvinde som var kommet sammen med den ukendte mand. Kvinden kiggede på Alicia. Alicia prøvede ikke at skjule, at hun kiggede på den ukendte mand. Og nu kiggede også den ukendte mand på hende, hun forholdt sig rolig, mens hun uden at tager sig af at de begge nu stirrede på hende. Hun flyttede ikke sit blik, sad blot som en statue.
Den drink hun havde bestilt, blev skubbet over mod hende, hende hun var øjeblikkeligt efter den. Alicia nået at gribe glasset før den faldt ud over bardisken. Hun drak stille af glasset, stadig med øjne fastgjort til den ukendte mand.

Rose studerede kvinden, søgende efter noget der sagde noget om personen. Det slog ikke Rose som værende uhøfligt bare at sidde og stirre på kvinden. Til gengæld fandt hun det lettere irriterende at kvinden ikke skænkede hende noget som helst opmærksomhed. Hun syntes udelukkende interesseret i Jonathan. Vidste hun hvem han var? Rose lagde hovedet lidt på skrå.
"Har du tænkt dig at indlede en samtale?" spurgte Rose i en tanke som hun vidste Hr. Black ville fange.

//Så skal jeg afsted. Jeg svarer nok ikke de næste uges tid.. //

Jonathan nikkede af Rose's spørgsmål. Han havde tænkt sig at indlede en samtale, men det var kvinden der stirrede på ham så det var hende der skulle tage ordet. Jonathan såtte blikket stålfast på Alicia. Jonathan kendte selvfølgelig ikke hendes navn - endnu. "Du er en mutant", sagde Jonathan til kvinden hvis blik aldrig syntes at falde. Jonathan var sikker i sin sag, kvinden foran ham var klart en mutant.

//sikke meget aktivitet der så kommer til at være her på siden God tur, Alicia ^^ Normalt når man tager afsted så skal man afslutte det emne man er igang med

//Jeg tager så også på ferie nu... srry oO Kommer tilbage Søndag d. 2. ^^ Ses//

//Haha Det er godt nok en taber side, det her. Jeg tager afsted på lørdag og har ikke mulighed for at komme på inden

God ferie every body

Jonathan og Rose gik ud af natklubben. Lyra var væk så de havde ikek noget at gøre der.

//Out. OG nu tager jeg rigtigt på ferie